Marie Krøyer på pindene
- Inspiration fra kunstneren Marie Krøyers værker
- Opskrifter på beklædning og tilbehør
- Stemningsfyldte fotos
Inspirationen til bogens modeller er hentet i kunstneren Marie Krøyers arbejde som maler og formgiver. Marie Krøyer ses oftest yndefuldt poserende, portrætteret af sin berømte mand. Men hun kunne også selv male og ikke kun det: Eftertiden har desuden anerkendt hende for både indretning og design.
Med sin enestående sans for farver og stilistiske detaljer har Ditte Larsen igen skabt en smuk bog, der med valg af inspirationskilder giver os indblik i Marie Tripcke Krøyer Alfvéns kunstneriske virke og omskiftelige liv.
Bogen indeholder opskrifter på strikket beklædning og tilbehør: sjaler og tørklæder til kvinder og mænd, tæpper, puder, veste, bluser, håndledsvarmere, kuverttasker og hjerter. Desuden mønstre til broderede puder.
Museumsinspektør Mette Bøgh Jensen på Skagens Kunstmuseer har skrevet bogens forord. Og netop på dette museum vises i 2023 en udstilling med Marie Krøyers værker. Udstillingen er lavet i samarbejde med Den Hirschsprungske Samling og vises efterfølgende i København.
Ditte Larsen er kendt som grundlægger og tidligere mangeårig indehaver af den legendariske håndarbejdsbutik Sommerfuglen i København. Butikken startede som sommerbutik på Stevns, hvor Ditte Larsen er født og opvokset.
Hurtig levering
Vi sender din ordre afsted så hurtigt vi kan. Vores leveringstid er 1-5 hverdage. Når din ordre er afsendt, modtager du en mail med yderligere oplysninger.
Gratis afhentning
Hos os kan du gratis afhente din ordre. Du får en besked, når din ordre er klar til afhentning og derefter kan du hente den i vores åbningstider eller efter aftale med os.
Fri fragt over 499,-
Hos os får du gratis levering, når du køber for mere end 499,-